Historier fra GH´s10 års jubilæums fest

Elses tale

Morten Larsens indlæg til klubblad

 

Glostrup Håndbolds historie fortalt på vers i forbindelse med vores 10 års jubilæum i 2005

 

Jeg hedder Else, og er én af de mange der var med fra starten,

Der var enkelte der sprang fra, og så var der dem der kom på i farten.

Torsdag den 21. september 1995 -

Var det slut med at bestemme, hvis der var hvems!.

Og spillertøjet blev lilla - det var dengang ak ja!

Så det var så det, og så til det svære, - kunne økonomien bære?

Ja, også det ku´vi lære.

Med Opstartshjælp fra de gamle klubber,

"stod" så ofte vi ku´i deres "tutter".

OG så var der lige vores "broløbsjob",

Det var gode penge, men her må vi kaste op!-,

Hver gang vi en broløbstaske ser,- tro mig,- vi gør det aldrig mer'

 

Men hø'r lige her:

 

Der var engang for længe siden, hvor vi havde nok i os selv,-

Og dog alligevel - vi ku' finde på at hilse på hinanden,-

Når vi mødtes der midt på gangen.

Der var dem der kiggede dan anden vej, og dem der nikkede og sagde "hej".

Joov der var de blå og der var de grønne,

Og hvis ret skal være ret, var vi nok lige kønne!.

Ingen var i tvivl om hvor man hørte til, og tro det om du vil -

ideer kom på bordet hvor "de andre" var involveret,

og vi blev skam i "huset" inviteret!,

Jov jov, de var da såmænd så gangske flinke,

Og der ku' man købe en toast med ost og skinke ….

 

Og lige pludselig var det jul, med juleræs og megen sul.

Se så var det smart med et julestævne,

Vi startede der i 89, og her må jeg nævne -

Et samarbejde, - et fælles mål, fra grønne og blå, vi fik op at stå.

Et stævne så godt med gode kvaliteter,

Og mange hjalp til, - det gjorde der! - af blå og af grønne og her vi så, -

En enighed vi sammen ku' opnå, og flere venskaber vi der sku' få.

"the good old boys" var "kimen" til ALT,

 

Et sammenhold, de selv havde valgt.

8 grønne og 8 blå - "vi er så få"! - lad os få fællestræning op at stå.

Om søndagen havde de ikke hinanden kær,

 For de spillede kamp mod hinanden der.

Så blev det torsdag - de trænede sammen, og alt var igen fryd og gammen.

 

De drenge de drenge, de kan det hele, men pludselig kau' de dele -

Med de "grønne" og med de "blå"!,

De havde en træner, og af spillered var de få.

Sammen blev de stærke, fik alting til at vinke.

Og de fik tøj i grønt og blåt, der var ikke noget der var for småt!

Se sådan gik der et år, det første holdfællesskab opstår.

 

Og snart blev pigerne hægtet på, men det var nu - så som så -

Med de tøser, de kiggede skævt til hinanden, -

De lavede kliker i hver sin ende af banen,

Et holdfællesskab vi havde der - men ak

Det var mest på papiret der.

Vi prøvede at bande - de milde vi måtte sande -

Det duede ej, I kan tro nej!

Vi havde nogen smadder søde piger, og det blev nu også som man si'r;

"at tiden læger alle sår", de fik nogen gode ungdomsår.

 

De holdfællesskab havde vi så i de næste 3 år.

Et tæt samarbejde, bestyrelserne imellem får.

Frst et møde her, så et møde der, og så lige et møde hver især.

Der var dobbeltarbejde af ALT, og ret fortalt - det gad vi sgu ikke.

Så nu var tiden moden til en stor klub -

En fælles bestyrelse, en samlet trup.

Med opbakning fra mange - fra IF32 og GIC,

Med møder så lange, og der fik vi at se,

At målet måtte være at danne en forening - ikke en underafdeling!

Kun for os selv, og i andet forsøg lykkedes det alligevel!

 

Se det var godt, for vi har klaret os så flot, i mange år -

Ja, nu næsten 10, og det er ikke mindst fordi

Så mange i klubben har givet en hånd,

Og ledet Glostrup Håndbold i den rette ånd.

 

Hvem ved?? - måske - om ganske få år,

Vi sammenslutning med en anden klub får!

Som Abraham Lincoln sagde siden hen;

Se det er ganske vist, Vi fik det så godt til sidst…

Ja, vi fik det så godt til sidst…

 

 

Jubilæumsfesten oplevet af en AIF/GH spiller (Morten "Tordenarm" Larsen)


Afslutningsfesterne i Glostrup er efterhånden blevet en fast  tradition for os herrespillere, der er med i holdfællesskabet AIF/GH.  Holdfællesskabet har efterhånden varet i 6 år, og vi er godt på vej mod vores 7. sæson. Jeg har været en del af holdet i alle 6 sæsoner, og det har været spændende at være med, men jeg vil gerne tilføje, at det ikke altid har været en dans på roser. Der har været godt år og ikke så gode år; men sådan er det vel altid i forhold, hvor der er mennesker involveret, og dermed gælder det også for klub-sammenslutninger.


Det er noget stort at fejre et 10 års jubilæum, for det betyder, at 2 gamle klubber endelig er smeltet sammen og er blevet til en. Det er som sagt ikke særligt nemt at lave en sammenslutning i mellem 2 klubber. Der er virkelig mange ting, som skal gå op i en højere enhed; bl.a. de fysiske rammer, hvilket navn skal klubben have, hvilken farve skal trøjerne/shorts være, økonomi og det altid sprængfarlige emne; klubfølelser i den enkelte klub og følelserne klubberne imellem i forhold til "de andre". Alle disse problemstillinger er gået op i en højere enhed for Jer i det tidligere IF32 og GIC, for ellers ville Glostrup Håndbold ikke havde eksisteret i dag.

 Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at Glostrup Håndbold holder nogle fremragende fester, og derfor ville jeg for alt i verden ikke gå glip af denne fest, som skulle fejre 10-års jubilæet i mellem de 2 gamle Glostrup klubber: IF32 og GIC. Hvem ved; måske fejrer vi om 10 år et nyt jubilæum mellem Glostrup og ……??

Tilbage til J-festen. Vi var blevet inviteret til middag og kølige drikkevarer i Hvissinge-hallen og det forlød sig, at der i løbet af aftenen ville komme en overraskelse - spændende….!

Jeg ankom til Hvissinge-hallen i mit fineste skrud - hvilket jeg altid gør ved sådanne lejligheder, og det resulterede selvfølgelig i mange misundelige blikke;-)

Der blev budt på velkomst-drink, der smagte af mere, og vi fik lejlighed til at hygge-snakke lidt med hinanden, inden vi skulle til bords. Da alle 150 gæster var kommet trådte en ældre, men distingveret herre ved navn Frank Jensen frem og bød os velkommen.

F.J  introducerede os i den meget komplicerede, men vel udtænkte bord plan - her kunne jeg allerede fornemme, at der var tænkt på alt mht. til bordplacering; intet var overladt til tilfældighederne. Det var virkelig professionelle folk, der havde deltaget i den planlægning, der var det ikke tvivl om.

Sammen med de andre herrespillere og damespillere fra 1. og 2. holdene fik jeg mulighed for at vælge mellem 3 borde, som jeg kunne tage plads ved. Her startede et stort og meget kompliceret puslespil, for nu var det vigtigt at tænke sig om!

  Hvis jeg satte mig ved det "forkerte bord med de forkerte personer var hele aftenen spildt - var jeg derimod klog (hvilket jeg er) og tænkte mig lidt om, så placerede jeg mig rigtigt og var måske så heldig at få "noget". Derfor placerede jeg mig ved det yderste bord til venstre i hallen, længst væk fra min kæreste, som desværre også var blevet indbudt til J-festen i kraft af sin funktion som damespiller. Det skal dog være sagt, at jeg ikke i kraft af min funktion som bestyrelsesmedlem i samarbejdsudvalget AIF/GH prøvede at få hendes invitation til J-festen annulleret. (Dette lykkedes dog ikke, hvilket jeg stadig bærer nag over). Heldigvis kom jeg til at sidde ved et godt bord med nogle hyggelige mennesker, som var klar på at teste samt nogle damer, som jeg kunne fornemme var i gang med at klæde mig af med øjnene, hvilket var helt i orden ;-)

Maden var fantastisk lækker - jeg skulle måske lige tilføje, at maden var leveret af Anja og hendes kompagnon, et par festlige damer og dygtigt, det må jeg sige, og jeg var heldig at sidde sammen med dem.

Aftenens indslag blev styret af en glad fyr, hvis navn jeg ikke kan huske, men han styrede de festlige indslag med en hård hånd, hvilket sikkert resulterede i, at formandens tale blev en hel del kortere, end den ellers
ville havde været.

En stor fejltagelse blev der dog begået den aften; og det var da det amerikanske lotteri blev styret af dum-blondine-smør-40-hele-pladen-fuld-Mette B. og Skoda-Statoil-fusker-snyder-Næst-"får"kvinde, Luise T., som vist nok har noget kørende med en ung jaguar???!

Jeg har aldrig oplevet noget lignende - de to unge damer snød så vandet drev. Blondinens mand Klaus Sørensen (den gamle mand med de alt for høje tindinger) vandt underligt nok lidt for mange gratis drinks og Næst-"får"kvinden kunne mærkeligt nok drikke gratis resten af J-festen. Meget, meget mærkeligt. Senere opdagede jeg, at lotterisedlerne var flere år gamle og
genbrugt mange gange. Dette lover jeg personligt vil blive taget op i samarbejdsudvalgsmøde.

Den hemmelige overraskelse blev præsenteret under desserten, og var til alles store tilfredshed den berømte komiker Carsten Bang (ham fra Gintbergs show). Han var lige i øjet, og han var simpelthen fremragende og utroligt godt forberedt.

  Resten af aftenen var et rent festfyrværkeri af levende musik krydret med masser af dans (her vil jeg personligt gerne undskylde overfor de damer, og især Sanne M., som blev trådt over tæerne) der var rigelige mængder af alkohol, skæg og ballade og traditionen tro kom Rasmus Simonsen i uføre - hvilket jeg som sædvanlig måtte rede ham ud af… Vi var en
masse glade mennesker, der festede til langt ud på den lyse morgen.

En stor tak skal lyde til alle dem, som var med til at arrangere denne kanon fest!

 Med venlig hilsen

Morten "Tordenarm" Larsen

 

 

 

 

AG Håndbold     •     Sammenslutning mellem Albertslund Håndbold og Glostrup Håndbold     •     info@aghaandbold.dk
Links replika ure replika ure